Siden er stadig under konstruktion, så hvis du oplever fejl eller mangler så skriv gerne en mail på webmaster@soundpartner.dk

 
df
lf
df
lf
df
df
lf
lf

Undervisning/Workshops.

Soundpartner tilbyder en række kurser, hvor undervisningens indhold, niveau og tempo tilpasses netop dine behov. Undervisningen kan afvikles på timebasis eller som et reelt kursusforløb. Du kan med andre ord sammensætte din undervisning, så det passer dit temperament bedst muligt.

Du kan også med fordel vælge, at I er flere personer, evt. musikalske partnere, hele bandet, producer-teams eller lign. som laver et hold. I vil derefter udbytterigt kunne udveksle erfaringerne af undervisningen som team.

Alle kurser tilrettelægges fra gang til gang. Dette er din sikkerhed for, at du får det optimale ud af netop Dit kursus. Normalt mikses praksis og teori. Teorien kan være tør og kedelig, og ikke mindst svær at forstå, men desværre er den for det meste nødvendig. Mikses teorien med praktiske øvelser, bliver det hele lidt sjovere, og lettere at forstå. Normalt baserer vi vore kurser på Learning by doing. Det vil sige, at det meste af undervisningen baseres på praktiske øvelser frem for tør kedelig teori.

Banddoktor.

Soundpartner tager også ud som såkaldt banddoktor. Det kan være, at i som band bare ikke kan få det til at fungerer i øvelokalet. Forsangeren kan ikke høre sig selv og synger derfor falsk. Trommeslageren spiller så højt, at ingen andre kan holde ud at være i nærheden. Bassisten syntes at drukne i et inferno af "mudder". Eller det kan være, at i har det fint i øvelokalet, men det "svinger" bare ikke, når i er ude at spille.

Svaret er en banddoktor! Når vi bliver tilkaldt som banddoktor, så tager vi ud og er en flue på vægen det første stykke tid. Vi tager os tid til at identificere det egentlige problem. Vi skal ikke bare kompensere for symptomerne, men finde og LØSE det egentlige problem. Når problemerne er identificerede tager vi en snak om, hvor i er nu, og hvor i gerne vil hen. Vi kommer med vores anbefalinger til at komme videre, og vi får os en snak om, hvad der skal til.

Der kan blive tale om alt fra akustisk behandling af øvelokalet, til ændring af holdninger hos de enkelte musikere. I koncertsituationen kunne det være, at en enkelt monitor var sagen, eller at det generelt er betjeningen af udstyret den er galt med. Vi kan ikke, og vil ikke lære jer at spille på de enkelte instrumenter, men vi kan hjælpe med at få det hele til at falde på plads som en helhed.




 

 

mirror
lf
lf
df
lf
lf
df
df